Klatrehulen     Designet     Konstruktionen     Priser     Samlevejledning     Vedligeholdelse     Kontakt og vilkår      Mand&bil



Konstruktionen

Klatrehulen laves i to versioner. En til offentlige legepladser/institutioner og en til private haver. De er grundlæggende ens men afvejningen mellem holdbarhed og pris og funktionalitet og sikkerhed er lidt forskellig. Udvikling og afprøvning af den offenlige version er lavet i samarbejde med børnehaven "Unsgaarden" i Odense Kommune.

Legehus til offentlige legepladser

Udgaven til offentlig placering leveres kun i en udgave der er designet til at opfylde kravene til holdbarhed, stabilitet og sikkerhed som beskrevet i Dansk legepladsstandard DS/EN 1176-1. Det betyder også at Klatrehulen til offentlig opstilling kun sælges leveret, monteret og efterbehandlet - klar-til-brug.

Legehus til private haver

Materialerne til den private udgave kræver ikke samme robusthed og kan derfor være billigere. Den private udgave har også nogle tilføjelser (fx låger og dør) som ikke må findes på den offentlige udgave. Klatregreb, klatrenet og opsætning er heller ikke nødvendigvis en del af pakken men kan tilføjes i personlige udgaver som fx med en rebstige eller gør-det-selv opsætning.


Teknisk beskrivelse
Versionen til offentlige legepladser er 340 cm lang, 129 cm bred og 250 cm høj (selve legehuset er 150 cm højt). Sider, bund og terrasse er af 18 mm støbekrydsfiner, konstruktionstræet er lærkereglar, platform og disk er i 28 mm lærk, taget af forskallingsbrædder og en plade af genbrugsplast. Tag er påsat klatregreb, der er monteret trekantet klatrenet i den ene ende og alt træværk er behandlet med træbeskyttelse.

Opstilling kræver et område med faldunderlag godkendt til 200 cm i størrelsen 5 x 7 meter (min. 470 cm x 660 cm). Der er altså tale om en udgave der er solid, holdbar, sikker, leveret, monteret og klar til brug. - og som sagt designet til at overholde standarderne i DS/EN 1176-1.

Versionen til private er 360 cm lang, 129 cm bred og 250 cm høj (selve legehuset er 150 cm højt). Siderne og bund er af 15 mm krydsfiner, konstruktionstræet er reglar, terrasserne af 28 mm lærk og taget af forskallingsbrædder og en plastplade af genbrugsplast. Versionen har fokus på almindelig leg og derfor er der døre og låger der kan åbnes. Der findes forskellige muligheder for tilkøb af klatrenet, klatregreb, overfladebehandling m.m. Se under pris og kontakt kontoret.